Del 3: Sådan skaber du en jul, du kan lide

"Tak" og taknemmelighed 

Undgå de tre store offerfælder: 

  1. At sammenligne dig selv med andre
  2. At gå i drama
  3. Selvmedlidenhed

Intet snapper dig så hurtigt ud af at de tre offerfælder, som dét at praktisere taknemmelighed gør. Taknemmelighed er den højeste energifrekvens, du kan være på. Taknemmelighed er helende. Taknemmelighed transformerer. Taknemmelighed føles vidunderligt, åbner hjertet, blødgør egoet og gør dig smuk og glødende. What’s not to like? 

Én måde at praktisere taknemmelighed på i julen er ved at give oprigtig ros og at sige tak.

Find noget, du virkelig beundrer, kan lide eller respekterer ved din familie og sig det højt. 

Tak far for at have tænkt på vores sikkerhed. Godt tænkt at have en spand med vand tæt på juletræet med de levende lys og godt husket at skifte batteriet i røgalarmen” 

I stedet for at rulle med øjnene og i dit stille sind tænke: 

Den mand går da også altid med livrem og seler.. så lev dog lidt..!

 

Eller tak gamle faster Erna for at tage den lange tur fra Jylland for at være sammen med dig og resten af den larmende familie. “Jeg sætter enorm pris på, at du er her. Tak for besværet med den lange rejse og de mange gaver.” Måske er faster Ernas gavevalg ikke altid lige spot on, men hun er med stor sandsynlighed den, der har ofret mest for denne aften. En folkepension er ikke stor, og for at få råd til togbilletter og julegaver betyder det, at der må spares i løbet af året.

 

En anden måde er at få perspektiv. Og ja virkelig, her trækker jeg I-lands-kort! For i det store perspektiv, selv med deller, overtræk, stress og identitetskrise, er du stadig absurd privilegeret i forhold til størsteparten af verdens befolkning. 

 

Der er SÅ meget at føle taknemmelighed over: fred, rent drikkevand, træk og slip, ytringsfrihed, uddannelse osv. Det er da skørt ikke at værdsætte det, synes du ikke? 

 

Du har knoklet for at få din velfortjente juleferie. Det har de andre også. Alle hungrer efter ægte kontakt. Den hunger kan ingen gaver, mad eller drikke stille. Det kan kun samværet, kontakten, smilene, interessen og tiden, vi tilbringer sammen, gerne befriende uperfekte med mavelatter, åbne hjerter og interesserede øjne.

 

Du har almagten. 

Jeg er spændt på, hvilken ny historie om julen du skaber i år.

 

Glædelig jul.

 

In grace
Niia

 

Gik du glip af de to første dele?

Del 1 handler om at skrive en ny historie. Læs mere her.
Del 2 handler om virkelighed og forventninger. Det kan du læse her

 

Bliv guidet i gang!

Jeg har samlet alle 3 dele i en gratis e-bog. I e-bogen "Sådan skaber du en jul, du kan lide" får du håndgribelige værktøjer og worksheets, så du kan komme i gang med at skabe den jul, du ønsker. Download den her.

Har du brug for personlig sparring? Så booke tid herunder.

BOOK TID HER

Hold forbindelse og få tilbud og nyheder.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og får de seneste nyheder og gode tilbud. Dine informationer bliver ikke delt med andre.

Jeg bryder mig IKKE om SPAM og skriver kun når jeg har noget relevant på hjertet.