Lyset vil ud

Lige som foråret fortrænger kulden og mørket, er vi nået dertil i evolutionen, hvor sjælens lys presser mod det tunge panser, vi møjsommeligt har pakket omkring den. Denne tid udfordrer os til at “vikle os ud” af alt det, der hindrer os i at være dem, vi inderst inde er.

Lyset vil ud

Ikke kun gennem sprækker og bittesmå vinduer af tilfælde, kreativitet eller excellens. Ikke kun i parenteser i det “virkelige liv”.

Lyset vil i spil. Selvundertrykkelse, automathandlinger, et sind der konstant fluktuerer mellem fortid og fremtid, gamle historier der definerer os som livstidsdomme osv. kan i stedet blive parenteser i et liv i nærvær og selv-udtrykkelse, der ÆRER og går med de muligheder, livet byder på i hvert et NU.

Vi sulter efter den kontakt. Vi hænger i minder, i serier, i talentkonkurrencer, når vi i få sekunder oplever det ægte møde, den støjfri kontakt, der hvor loftet letter og perspektiverne pludselig bliver uendelige. Der hvor pladsen vender tilbage. Hvor håbet er større end kynisme. Hvor kærlighedens tillid, plads og følelse af forbundethed har overtaget angstens tvivl, klaustrofobi og oplevelse af adskillelse.

Men vi kan ikke længere leve af krummer. Vi hungrer efter ægte næring i hvert et møde, hver en gerning, hver en berøring, hver en sætning - hvert et øjeblik. Og vi har brug for det, for at vi kan hele de oprindelige sår og træde frem på livets scene og udfolde de store øjeblikke, som vi har længtes efter hele vores liv.

Lyset vil ud.

Når panseret, der holder lyset inde afvikles, så møder vi de grunde til, at vi lavede det i første omgang. Det er skræmmende og kan re-aktivere gamle historier. Det er let at “falde i gryden” igen, fordi det er så velkendt.

Men det var dengang, og dette er nu.

Adskillelsen er afgørende
... for at vi bliver triggered ind i de gamle historier og de gamle reaktionsmønstre. Vi risikerer at se fortidens spøgelser i stedet for nutidens muligheder. Vi risikerer at ødelægge det fine nye, der er på vej. Fordi vi så længe har øvet os i at lave pansre til at beskytte, at vi har glemt, hvordan vi skaber plads og giver næring til nye fine spirer i vores liv.

Lys der vil ud er den største healer vi har til at hele de gamle sår.

Vi kan bruge det til at hele den/det sårede barn, teenager eller voksne, vi engang var. Hvis vi ikke forbinder os med den stærkeste ressource, vi har - vores lys - risikere vi at regrediere tilbage til den gamle afmagt og miste vores nuværende power og autoritet. Så river vi sårene op i stedet for at hele dem.

Hvis du mangler en god trin for trin guide, til hvordan du præcis gør det, så kan du for samme pris som to kopper latte købe Sonja Kocks og min “Bevidsthedsrummet”, der består af 9 lydfiler.

Hvert øjeblik kan du vælge at re-traumatiserer eller at heale. Din bevidsthed ER forskellen.

I fejring af lyset.

In grace
Niia