Podcast

Podcast om krop, psyke og ånd

Perspektiv, tro, håb og bevidsthed kan være forskellen på liv og død i livets mest tilspidsede situationer.


Vi har altid lært af hinandens erfainger gennem historiefortælling. Oprindelige folk delte historier omkring bålet. 

I podcastserien “Drikker du kaffe eller te” interviewer jeg pionere, erfaringseksperter og mønsterbrydere. Lyt med og bliv klogere, rørt og inspireret.

ABONNÉR PÅ EN AF NEDENSTÅENDE PLATFORME. 

Sæson 1

Episode 1

Om personligt lederskab, alignment & LEEP m. Niia Bloch & Hannah Haansbæk

I denne første episode af "Drikker du kaffe eller te" bliver Niia interviewet af Hannah Haansbæk. Niia fortæller om sit arbejde med personlig transformation og alignment gennem 1:1 sessioner og uddannelsen Leading Energy & Essence Practitioner.

Episode 2

Historien om Hormon Carla og overgangsalderen m. Dorthe Oxgren & Niia Bloch

II dette afsnit interviewer Niia Bloch journalist, forfatter og skrivecoach Dorthe Oxgren om hendes oplevelser med overgangsalder og hormonforstyrrelser, der endte med at blive grundlaget for bogen "Da Super Carla blev hormonforstyrret"

 

Episode 3

Kropsregulering, Fascial flow®, Rolfing & Continuum m. Jeanne Jensen & Niia Bloch

Ugens gæst er Jeanne Jensen, grundlæggeren af Fascial flow®, underviser, behandler, Rolfer, Rolf movement practitioner og Continuum teacher. Jeanne og jeg forsøger at sætte sprog på det ordløse og taler om den magiske krop. Vi runder også - blandt meget andet  - hvordan man kan regulere nervesystemet efter chok, stress og traume, gennem kroppen. God fornøjelse!

 

Episode 4

Frivilligt arbejde med sårbare unge m. Ervin Valentin og Niia Bloch

Min gæst Ervin Valentin kom på en personlig udviklingsrejse, da hans barn fik en spiseforstyrrelse. Ervin deler sin rejse med os, fra en mangeårig potente direktørstilling i IBM til at håndtere afmagt og kaos i en verden med psykisk sygdom og unge med alvorlige svigt i bagagen.
I dag er han bla. frivillig i LMS - Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og i Dansk Røde Kors. Mød Ervin Valentin i en samtale med masser af varme og humor trods det alvorlige emne.

Episode 5

Metoden der lærer ALLE at læse m. Eag V. Hansn & Niia Bloch

Manden med det lydrette navn, er skaber af den lige så lydrette læsemetode “Alkalær” [al-ka-lære], der med minimale undtagelser - trommehvirvl - lærer ALLE at læse!

Episode 6

Kvinden der skruede op for livskraften m. Mætte Pirchert & Niia Bloch.

I denne episode, fortæller Mætte Pirchert om sin "Mastery of mind" metode, hvor hun arbejder med mentaltræning forankret i kroppen...! Mætte kan noget særligt. Hendes tilgang til kroppen og "Ninja-teknikker", blev en vigtig trædesten for mig, på min vej tilbage til livet efter en flåt-overført hjernebetændelse. Hør Mætte fortælle om sin tilgang til krop og psyke.

 

Episode 7

Kambo mod depression og afhængighed m. Rodrigo Reijers & Niia Bloch

I denne episode af “Drikker du Kaffe eller te?” er min gæst Kambo terapeut, buddhist og musiker Rodrigo Reijers. Kambo er navnet på sekretet fra løvtræsfrøen med det latinske navn Phyllomedusa Bicolor. Rodrigo fortæller om sit møde med Kambo og hvordan han arbejder professionelt med det i dag.

Interviewet er på engelsk og slutter med en sang spillet og sunget live af Rodrigo.

 

Episode 8

Big-scale entreprenør Rikke Stoltz & Niia Bloch

Mød Rikke Stoltz og kom med ind i styrehuset og hør hvordan du går fra en idé på en serviet til en solid succes - og ikke mindst holder balancen imens!Rikke Stoltz er en af de få, som VIRKELIG går vejen og inspirerer os med, hvordan udfordrer vi os selv?Over emnet ”How we can indeed impact and change the world” holder hun foredrag - sidst inviteret af TED og TEDxRoma I Rom og som vikar for Connie Hedegaard, som morgentaler for de statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet.

Episode 9

"Bryde tabuet om døden"-aktivist, tidligere bededame og empat Zofiia Rose taler om døden.

Min gæst er "Bryde tabuet om døden"-aktivist, tidligere bededame og empat Zofiia Rose som har haft døden tæt inde på kroppen hele livet.

Vi taler om døden som afslutning men også som de døre den kan åbne i os, især når vi tager aktivt  stilling til den. Zofiia har lavet et dokument “Tag stilling til døden” som du gratis kan downloade på www.zofiiasunivers.dk

Tilmeld dig mit nyhedsbrev