Sex, blæk og kaffe

Min veninde Marianna og jeg kører fra København til Odense for at blive tatoveret af en specifik tatovør. Marianna har en 25 år gammel tattoo. For mig er det den første. 


Vi er VIRKELIG gode til at rejse sammen. Særligt Roadtrips, hvor vi har timer i bilen sammen til at tale, reflektere, lytte til musik, synge, genbesøge gamle minder og grine, så vi er ved at køre i grøften.


Da jeg vandt kampen efter en årelang dans med døden, på grund af hjernebetændelse efter borrelia, havde jeg lyst til at få en tatovering i ansigtet.


Et adelsmærke, der mindede mig om hvad jeg havde været igennem - og modsat mange andre - overlevet. Livet gik videre og alt virkede normalt, men JEG var forandret. 


Det duede selvfølgelig ikke, at have en tus i ansigtet. Efter års overvejelse faldt motiv, placering og tatovør omsider på plads - derfor turen til Odense.


Omkring Slagelse falder snakken på sex. Spektret fra klask-klask-kød-sex til den dybe sex hvor polaritet og energi danser sammen bevidst. Der, hvor kroppene bliver portaler til dimensioner af frihed, forbundethed og ekstase som ord ikke dækker. 


Det forudsætter at man kan stå i sig selv, være komfortabel i begge dynamikker og holde balancen når energien stiger. (Polaritet er afgørende at mestre i livet og jeg ved fra “Feminin & Maskulin” modulet på LEEP hvor crazy en forandring der sker når, man bruger den.)


Efter kød-sex er man sulten igen kort tid efter, modsat den dybe fuld-krops, -psyke og sjælelige forløsening, hvor man er mæt i dagevis. Ikke ulig forskellen på et fuldspektret måltid lavet af gode råvare og en næringsfattig pap pizza.


Omkring Nyborg taler vi om, hvordan konsekvensen af livsvalg efter en vis alder bliver så larmende tydelige. 


Dem der “sad den over” og vigende udenom det indre arbejdet, hænger fast i de samme historier, taler i floskler og synes stadig, at det er alle andres skyld. 


Det er ok at have samvær fx. med de gamle venner, bekendte, ex-kærester, familiemedlemmer, eller hvem det nu er, men det bliver kortere og kortere tid man orker det. 


Det er no-go at date dem, der stadig hænger der. Det bliver aldrig et “rent” møde, for man kommer til at spille en forudsigelig rolle i et statisk teater. Gab!



Efterhånden som livets drama'er spiller sig ud, laver man et review, rydder ud i relationerne eller placere dem, der hvor de nu hører til. Det betyder også, at man må definere sin egen identitet på ny: Hvad er det jeg siger farvel til og hvor er det jeg modigt skal træde frem nu? 


Det bringer os videre til de nye projekter vi hver især har. Marianna siger - med reference til filmen om stjernetennisspilleren Bjørn Borg - “Min strategi lige nu er at jeg tager “én bold ad gangen”!”

“God strategi” bifalder jeg og tilføjer “i virkeligheden er det jo præcis det “Nuets kraft” handler om.”

“Åh, var det det han [Eckhart Tolle, red] mente. Det kunne han jo bare have sagt, i stedet for at skrive den lange bog!” ler hun. 


Vi når Shay Ink i Odense og får super behandling af tatovør Pernille Hinnerup Jensen. Efter en time med en tålelige sviende, brændende lokal smerte har vi begge fået vores streg. 


Nu, mærkede og med vores intention åndet ind i hvert et blækfyldt nålestik, kører vi hjem, stolte og trætte som efter et vigtigt ritual.


Kroppen kalder på frokost og kaffe. 


 “Sex, blæk og kaffe” opsumere jeg. Marianna giver tommelfinger opad, vi sætter i gear.


Tak for at tage med på rejsen.

In grace
Niia